Hæld antibiotikaen i øret….. ?

Link

I mit nyhedsbrev “Få tricket til at være sikker på, om dine patienter forstår dig” får du historien om den amerikanske familielæge Ph.d. Mary S. Kelly, fra The Albert Einstein College of Medicine of Yeshiva University, Bronx i New York. Nok er den absurd, men desværre ikke usædvanlig.

Der er uhyggeligt mange eksempler på, hvor galt det kan gå, når kommunikationen mellem læge, sygeplejerske og patient mislykkes. Det samme gør sig gældende, når hospitalet skal kommunikere med den praktiserende læge og omvendt.

Selvom der arbejdes intenst på at sætte systemer op, som skal minimere fejlene – i fagsprog kaldet utilsigtede hændelser – kan det nok aldrig helt undgås, at der opstår fejl.

Pilleglassets verbale hemmeligheder

Mens de lærde diskuterer, om der overhovedet er funktionelle analfabeter, fastlår forskere både i Danmark og USA, at kommunikationen med en udsat gruppe patienter – herhjemme 9–10 % – er så mangelfuld, at det kan være til fare for dem selv og dem, de tager sig af.

En undersøgelse foretaget i 2008 og i 2010, lavet af Adult Literacy Program på Einsteins Fisher Landau Center for behandling af indlæringsvanskeligheder, viste, at næsten 75 % af denne gruppe patienter undlod at fortælle deres læge, at de ikke kunne forstå de instruktioner, der var på f.eks. et pilleglas.

Selvom problemet er knapt så omfattende i Danmark, fordi der er færre personer med indlærings- og læsevanskeligheder, kan det være galt nok.

Dansk Selskab for Almen Medicin skriver en gang om måneden i deres nyhedsbrev om ”utilsigtede hændelser”. Her kan man ved selvsyn konstatere, hvor galt det kan gå, når kommunikationen kikser mellem læge og patient.

Det er ikke opmuntrende læsning, men ikke desto mindre vigtig information, fordi fokus ligger i at bruge andres erfaringer til selv at undgå fejl.

To centrale spørgsmål kan ”afsløre” patienten

En nem måde at komme nogle af de utilsigtede hændelser i forkøbet, er ved at stille to spørgsmål, så du hurtigt kan få en fornemmelse af, om du sidder overfor en patient med læsevanskeligheder.

Spørgsmålene lyder:

”Hvor ofte har du brug for at have nogen til at hjælpe dig, når du læser vejledningen, pjecer eller andet skriftligt materiale fra din læge eller apotek?”

Hvis patienter svarer “nogle gange”, “ofte ” eller “altid “, har de brug for en vis støtte.

”Hvor sikker er du, når du udfylder medicinske formularer om dig selv?”

Hvis patienter svarer “nogenlunde sikker”, “en lille smule sikker” eller “slet ikke”, har de brug for hjælp.

Et par hurtige kneb

Hvis det viser sig, at din patient har behov for støtte, er her et par enkle tiltag, der kan hjælpe læger og patienter til at kommunikere klart:

• Foreslå, at din patient har et familiemedlem eller en ven til stede, når patienten modtager information eller instruktioner.

(Alene det, at patienten kan være nervøs for at få et prøvesvar, kan have indflydelse på, om budskaberne trænger igennem).

• Spørg evt. lægesekretæren, om hun kan tilbyde assistance til at fuldføre formularer.

• Bekræft, at patienten har forstået dine instruktioner ved at bede ham eller hende om at gentage dine oplysninger.

Endelig kan du opmuntre til, at patienten stiller spørgsmål. På den måde sikrer du dig, at patienten forlader konsultationen med den nødvendige viden til selv at følge op på det, I har aftalt.

Få professionel hjælp

Hvis du har brug for hjælp til at få gennemgået det informationsmateriale, du gerne vil udlevere til dine patienter, til at få tjekket, om din hjemmeside er forståelig, til at få skrevet dit nyhedsbrev eller andet, er du velkommen til at kontakte mig.

Og husk: de første 15 minutters rådgivning er gratis, ligesom det heller ikke koster dig noget at få et tilbud på en opgave, du overvejer at få løst hos mig.

Kilder:

Dansk selskab for almen medicin’s nyhedsbrev

The Albert Einstein College of Medicine of Yeshiva University

American Medical Association – Health Literacy Program